Særligt tilrettelagt undervisning
STU
Læs mere om vores tilbud “Særligt tilrettelagt undervisning”.
Om STU hos Tag Fat
På Tag Fat har vi STU-forløb for unge, som ikke kan tilstrækkeligt dansk til at kunne profitere af undervisning på ordinære STU-tilbud.
Vi samarbejder meget gerne med øvrige aktører om at få sluset kursisterne videre i andre STU-forløb, når de opnår et tilstrækkeligt dansk til at begå sig på andre skoler.
Vores forløb
Forløbet på Tag Fat indeholder dansk efter danskuddannelsesloven, og man kan tage eksamen i Dansk 1, 2 eller 3. Matematik er også en integreret del af undervisningen og det er muligt at tage eksamen i FVU-matematik trin 1 og 2.
Hvor det er relevant, hjælper vi med at etablere praktikpladser, udslusning til anden uddannelse og arbejde.
Der er tilbud om ugentlige psykologsamtaler indeholdt i forløbet.
Vi yder mentorstøtte til alle kursister med hjælp til regninger, NemID, skrivelser fra myndigheder, lægeaftaler med meget mere, da vi ved at det kan spænde ben for indlæringen, hvis der er for mange udfordringer der fylder for den enkelte.
Fokus på individuelle udfordringer
Det kan være svært at afgøre, hvad det er, der forhindrer indlæring for en person, som ikke taler dansk eller engelsk. Er det fysiske lidelser? Er det kognitive udfordringer? Er der tale om en person, som ikke er blevet diagnosticeret med fx autisme eller ADHD? Er det traumer, som gør at man ikke sover og har tankemylder?
Derfor arbejder vi med at finde frem til, hvad der er gældende for kursisten og hjælper med udredning og lægeundersøgelser.
Kontakt os og hør mere
For mere information om STU-forløb på Tag Fat kontakt skoleleder Katja Pakalski tlf: +45 50 78 36 69
Kontakt os og hør mere om vores tilbud
Kunne du tænke dig at høre mere om et eller flere af vores tilbud, er du velkommen til at kontakte os. Udfyld formularen herunder, send os en mail eller ring til os – så besvarer vi hurtigt dine spørgsmål.